I lørdags tog jeg, sammen med nogle og 30 andre Erasmus studenter til Pyrenæerne for at tage på Wild River Rafting!
Det var super fedt!
Vi tog af sted kl 7.30 og var fremme 10.30. Vi skulle ha' været af sted kl 7.15 og, vi skulle ha været fremme kl 10, for det vi var booket til. Det næste hul de havde var først kl 13 igen, så vi måtte finde på noget til at få tiden til at gå. Der var en lille by på en bakke, med en kirke vi tog op for at se. Udsigten var enormt flot og over os ku vi ane nogle enormt mørke skyer. Fra vores udkigspunkt kunne man se ud over hele området, og det så ud til at byen havde flere tilbud end rafting. Der var også en paintballbane og en Tarzanbane/Junglebane. Ideelt for polterabend udflugter, som vi også mødte to styks af.
Kort efter vi kom ned fra kirke begynder det at pisse ned - regn som vi ville ha fået hvis vi var begyndt kl 10, som aftalt. Så det var heldigt nok.
Udstyret til sådan en tur er Neoprendragter og sko efter eget valg, samt det nødvendige sikkerhedsudstyr: hjelm og redningsvest.
Vores instruktør sørgede for at alt var som det skulle være og instruerede os i de nødvendige kommandoer: Frem, tilbage, stop, vægten i højre side, vægten i venstre side, alle ind og op med pagajerne - da de var instrueret og indøvede tog vi fat på turen, som tog ca. en time. Det var noget fantastisk flot sceneri vi padlede os igennem. Jeg havde fået æren at tage billeder på den anden halvdel af turen - så har jeg os prøvet det med. Det er absolut ikke nemt at zoome, kigge på skærmen, holde balancen, sørge for at din pagaj ik tager sig en dukkert og trykke på udløseren på samme tid, men et par gode fik jeg da klemt ind.
Billeder og enkelte videoer
Selv var jeg lidt nervøs for turen, men det var en fantastisk tur og alle var ved godt humør bagefter!
Næste weekend skal jeg ned og besøge Louise i Logroño, hvilket jeg glæder mig meget til - det bliver rart at se en hjemme fra. Er lidt misundelig på alle dem, der har fået besøg hjemme fra, men nu er vi så tæt på at jeg nok overlever!
Mht. mine roomies så er alt ved det gamle. De tager af mine indkøb og bruger det i deres mad, uden at invitere mig. Dejligt sociale!, men jeg har besluttet at det skal ikke få indflydelse på mit humør lige foreløbigt. Så kunne jeg jo gå rundt og være ustandseligt sur og gnaven.
Det var alt for nu! Jeg håber i nyder det gode vejr der hjemme - så vil jeg fortsat undre mig over vejret her. Vejrudsigten kan sige sol, mens det pisser ned uden for og vice versa - det er vel en del af charmen, ik? Jeg har nu ikke noget imod det lidt våde vejr - det er nemlig ik så varmt som det varme :p
Vi ses snarere!
Jakob
søndag den 18. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar