Ude af her!

Det rammer faktisk ikke én før det er tid. Til trods for at jeg i dag har sagt farvel til en gruppe mennesker der har været en stor del af mit lov de sidste 5 måneder så har det været uden bævren i stemmen og tårene i øjnene.

Det kom så tilgengældt alt på én gang da jeg lagde nøglerne på mit natbord. Selvom jeg allerede havde stillet mine ting ud på gangen var jeg ikke ude før et lille kvarter senere. Skulle lige tjekke det hele efter og slukke lys diverse steder, så skulle køkkenet også lige ses efter - alt skulle tjekkes!
Blev overmandet af følelserne igen da jeg lukkede døren til lejligheden bag mig og da jeg gik ud af hoveddøren.

Lige nu sidder jeg på en bænk foran den café hvorfra jeg har lånt lidt internet i ny og næ den sidste tid. Selvom jeg godt ved at der højst sandsynligt ikke er nogen til at sige farvel til mig, så håber jeg at der er nogen. Det kunne være rart med et sidste knus og kindkys.

At tage afsked med chilenerne var enormt akavet - Victor overrakte mig en lille flaske pizco (Chiles nationaldrik) og et chilensk flag med et tilhørende brev. Skrev et samlet brev til de to, for det er sådan det har været siden dag et - dem og jeg. Er lidt ærgelig over at jeg ikke havde en lille gave til dem, men mon ik jeg har givet dem noget at tænke over.

Vi ses meget snart Danmark.