søndag den 24. februar 2008

lang weekend!

Lige på og hårdt?

Torsdag var jeg til velkomst middag med alle Erasmus-studenterne. Vi var enormt mange! En 90 styk vist nok. Det blev holdt i en kælder til en restaurant, der hed Restaurant Javier. Maden var ikke noget specielt, vinen var dårlig og jeg var lidt skidt tilpas. Det hjalp dog meget at få noget at spise. Efter maden tog vi et gruppebillede og så videre til Molly Malone's hvor den lød på en gratis øl. Den kunne jeg lige klemme ned og så var det ellers hjem og på hovedet i seng. Det var en super hyggelig aften. Sad ved siden af nogen fra velkomstkommiteen, de to svenske piger og nogle franskmænd - meget underholdende.

Fredag var det Audrey's (USA) fødselsdagsfest. Jeg var dog ude og spise med Timo (Tyskland), Jasper (Holland) og de to finner Riku og Mikko. Maden her var heller ikke noget specielt. Hvad skal man gøre for at finde en god restaurant, der ikke koster det hvide ud af øjnene før det er godt? Men igen så var selskabet godt - vi hyggede os! Timo og Jasper var trætte så de tog hjem, Riku, Mikko og Jeg fortsatte til Audrey's fest. Man skulle selv ha noget med, men det havde jeg glemt. Det gjorde ikke så meget, for jeg blev fuld alligevel. De havde lavet en stor balje "Jungle Juice", som i princippet bare er en masse sprut blandet op med saft! De havde også sat op til det amerikanske spil "Beer Pong" - det skulle også prøves af og inden jeg viste af det var jeg godt kørende for ingen penge - IGEN! Mine fødder var dog stadig hærgede efter torsdagens sportslige udfoldelser så jeg tog en taxi hjem, som jeg delte med en anden,der stod i kø med mig. Så jeg betalte kun 2,5€ for en tur der normalt koster 5. Hyggelig og sparsom aften.

Lørdag stod jeg op og tog på stranden, hvor der var masser af Erasmus mennesker! Så dagen gik med frisbee, kolde øl, og hygge med den andre! Vi, eller de da jeg ikke spillede med, sluttede af med lidt basketball. Efter det tog jeg med en af tyskerne, Christian, hjem til den tyske koloni. Her stenede vi et par timer inden vi tog videre til en fest hos nogle amerikanere, som Jasper havde mødt på stranden den samme dag. Her blev der også spillet Beer Pong og igen blev jeg stiv uden at bruge alt for mange penge. Vi blev ved længe da det var super hyggeligt - faktisk så længe at politiet blev tilkaldt. Hehe - så har man også prøvet det med. Værterne slukkede for musikken og bad folk og at hviske. Det politiet gør er at måle støjniveauet og derfra bedømme om der er fest. Kort efter tog vi videre i byen. Der var mange steder, der af uforklarlige årsager var lukkede, så vi endte på "bataplán" som er af de to store diskoteker i byen. Riku, Mikko og jeg kom gratis ind, fordi vi er VIP - yessir! VIP! her blev vi til de lukkede! Så jeg var først hjemme kl 7 her til morgen.

I lejligheden sker der ikke det store. Det skal gøres rent, men gider ikke være den sure tante, der bestemmer alt. De må gerne byde ind!

Nu tror jeg at jeg vil se en film.

Hyg jer!