efter en lang køretur hjem, med pletvis søvn og lugtende indisk sidemand kom jeg hjem her til morgen lidt i 7. Kunne ikke falde i søvn da jeg endeligt kom hjem så jeg ordnede billederne - efter det faldt jeg død om! sov 10 timer - har spist aftensad og om lidt skal jeg sove 10 til. Først vil jeg fortælle om min weekend! Det har været en super fed oplevelse - og er glad for at jeg tog afsted.
Fredag morgen stod jeg tidligt op for at tage til sportsdag. Der manglede 3-4 spillere da vi kom frem, så vi måtte et hold spille for to. Vi fik spillet både basket og fodbold. Fodbold startede godt for holdet, men skidt for mig - kom dog efter det i sidste kamp. I den første basket kamp fik vi slet ikke scoret - men i den anden før jeg smidt holdets første point i til stor jubel for tilskuerne. Det andet vakte mindst lige så meget jubel. Det var nu skægt selvom vi ikke vandt noget. Arrangøren, Santi, ville have mig til at deltage i noget "land sport" men måtte insistere på ikke at deltage. Skulle hjem og nå bussen. Det var underligt sådan som han ikke ville godtage et nej.
Jeg nåede hjem og nåede til bussen i god tid - nåede endda forbi posthuset for at se om pakken var kommet. Det var den ikke, men da jeg kom hjem i dag lå den på min seng - mmmm. Mange tak Mor! Godt træt, efter en lang formiddag med masser af sport, satte jeg mig i bussen. Desværre var bussen så meget forsinket at der ikke var flere busser eller toge til Lloret, hvor jeg skulle være i weekenden. Alle hoteller/hostals var også optaget p.g.a. en mad festival. Min eneste mulighed, var i princippet at tage en Taxi. Den kunne jeg heldigvis dele med nogle englændere som skulle en del af vejen. De skulle af på et hotel på vej mod Lloret. Hotellet var desværre lukket pga ombygning og de måtte til et andet. En større omgang bøvl hvor jeg måtte agere som tolk og mægler mellem chauffør og det unge engelske par. Damn de var nervøse - men meget galde for min hjælp da de blev hentet af hotellets portør. Fed oplevelse alligevel.
Anyways, 80€ måtte jeg betale for en tur på en 1½ time i taxi om natten. Da jeg kom frem kunne jeg ikke rigtigt finde stedet hvor vi skulle være så jeg endte med at betale 18€ for et værelse den første nat. Kom i seng lidt i 3. Gik ud som et lys!
Inden jeg nåede så langt var jeg forbi det disko, hvor de angiveligt skulle have holdt velkomst fest. Så der stod jeg i døren , med tasker og i shorts og ville snakke med Ester. Jeg spurgte igen, om jeg kunne få lov til at snakke med en inde på diskoteket - det eneste svar jeg fik: "Sådan dér kommer du ikke ind!" "Jamen, jeg vil jo ikke ind, jeg vil ha at nogen skal komme ud" - Det er mig en gåde at folk kan ha så lidt overskud - der var ingen andre i køen end mig!
Næsten morgen, kl 7.15 var jeg ude af døren igen, skulle finde mit hotel og Ester (arrangøren jeg har haft kontakt med). Det var faktisk overraskende let at finde frem til hende og mit hotelværelse. Jeg skulle spille med Disctérics B (arrangørerens 2. hold) kl 10.45 så jeg kunne endda nå at få lidt at sove samt morgenmad - perfekt. Allerede fra kamp 1 var det tydeligt at det ville blive svært at vinde kampe, så vi besluttede os bare for at blive bedre fra kamp til kamp.
1 point blev til 2 point - men i den tredie kamp scorede vi ingen. Så da vi scorede det første point (ud af 2) i den fjerde kamp var det til stor jubel for hele holdet - gruppe sejrs dans i endzonen!
Billeder fra lørdagen kan ses her:
http://picasaweb.google.co.uk/jarosjak/TorneigCostaBravaSaturday
Lørdag aften var der lukket fest på et af diskotekerne i byen - det var nu meget hyggeligt, men gik tidligt hjem. Var totalt smadret.
Jan fra Esbjerg, som faktisk bor tæt på San Sebastian, var der også. Han er freestyler og var med at lidt lave underholdning uden for banen.
Hans frisbee stil hedder twirl og egner sig godt til techno fester. (Se mere på http://www.disctwirls.com ) Til festen gav han en lille forsmag på hvad det er. Havde desværre glemt mit kamera - men der er gode billeder/videoer på hans hjemmeside.
Søndag morgen skulle vi på den igen. Vi vandt stadig ikke noget, men da kampene var ovre kunne jeg notere mig selv for 4 assists. Lige omkring en fjerdel af de samlede point (15).
Søndagens højdepunkt skulle være kostumefesten. Da jeg ikke havde opfattet at der var kostume fest, måtte jeg inprovisere. Eftersom alle de andre fra Distérics, A og B, skulle være egyptere kunne jeg vel sagtens være mumie? Det er dog sværrer end man skulle tro og det endte med at jeg røg i en egypterudklædning de havde til overs.
Billeder fra søndagen: http://picasaweb.google.co.uk/jarosjak/TorneigCostaBravaSunday
Billeder fra festen: http://picasaweb.google.co.uk/jarosjak/CostumeParty
Kom hjem på det tidspunkt af dagen hvor man kan argumentere for om det var tidligt eller sent. Klokken var hvertfald faretruende tæt på solopgang.
Mandag var sidste dag - og der skulle, lige som de andre dage, spilles frisbee. Denne dag var vi ikke så heldige som om søndagen, hvor første kamp var kl 12.20, kl 9.20 skulle vi stå parat. Det kunne jeg desværre ikke nå. Jeg nåede dog at spille de sidste to point. De manglende timers søvn og den forholdsvist store indtagne mængde alkohol satte sit præg på min indsats. Dog skal de pointeres at jeg i den sidste kamp slet ikke lavede nogle fejl og scorede endda et point. Dvs. at jeg var involveret i en tredjedel af alle vores point. Ganske imponerende skal jeg sige det selv!
Da finalen var overstået - med nogle flotte point og detaljer, hjalp jeg arrangørene med at rydde op. Til trods for de økonomiske omkostninger, som jeg ikke havde regnet med (taxi og hostal fredag nat) så er jeg bestemt blevet en meget positiv oplevelse rigere. Disctérics er en omgang rare mennesker, så det var med stor fornøjelse at jeg hjalp dem med at rydde op, efter en godt organiseret turnering. Et af frisbee miljøets store plusser er den positive indstilling til ting, og den manglede heller ikke her. Det er ikke sidste gang jeg tager af sted til det her stævne - om det så bliver alene igen.
Billeder fra mandag:
Nå, men efter oprydningen fik mit mad for sidste gang på hotellet, hvor der også blev budt på champagne - hvilket minder mig om at jeg fik en flaske Cava, godt nok fra sidste år, men en dejlig gave under alle omstændigheder. Efter maden tog jeg til Girona, hvor Disctérics oprindeligt er fra og så videre til Barcelona næste morgen. Overnattede hos Sergio, flinker gut! Næste morgen tog jeg så toget til Barcelona. Stod af for tidligt - noget værre bøvl, men ankom til Sants (en stor bus/togstation i Barcelona), fik købt busbillet, deponeret min bagage og fyldt tanken op. Nu skulle jeg være turist. Første stop: La Rambla - store træk: bare strøget i en større version og med mere gøgl. Det havde jeg ikke lige overskud til - alt for mange mennesker. Næste stop: "La Sagrada Familia" Gaudí's berømte evighedsprojekt. Ville ikke ind, da jeg så det kostede penge - hvad jeg ikke så og hvad min Far fortalte mig bagefter, var at det var gratis for studerende... øv øv øv... Men jeg nød min frokost i en lille park ved siden af kirken og begav mig videre mod Park Güell. Her gik jeg rundt og nød mig selv og min selvlavede madpakke. Den første del af parken, hvor jeg kom ind - ikke af hovedindgangen. Var lidt fesen. Der var dog en enorm flot udsigt over Barcelona - lidt længere inde i parken kommer jeg dog til nogle af de mere spændende byggerier. Dog er batteriet på mit kamera meget lavt så alle billeder blev taget med stor forsigtighed. På vej ud fra et toilet spotter jeg dog en stikkontakt - YESSIR. Så kunne jeg også få en pause. Så der sad jeg troligt og ventede, udenfor nogle toiletter, på at mit kamerabatteri kunne lade op. En 45 min senere går jeg mod udgangen og tager de sidste billeder. Selvom klokken ikke var mange var jeg dødsens træt og ville egentlig bare sove. Var lige forbi et bibliotek og tjekke mail og så videre mod Sants hvor jeg brugte to timer i en internet café. Da jeg så vil tilbage for at hente min bagage ser jeg at den lukkede kl 23. Fuck tænkte jeg, hurtigt fat i en informationsgut. Det vidste sig at jeg ikke var den eneste.
Jeg nåede bussen, nåede endda at tisse før, og kom sikkert frem til San Sebastian.
Kan være jeg skriver lidt mere om nogle specifikke hændelser i morgen.
Husk at se billeder
Mvh.
Jakob
onsdag den 19. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer (Atom)