onsdag den 16. april 2008

Fødselsdags weekend

Hej!

Den 11. april fyldte jeg 22 år! Orv det er mange hva? :P
Det blev fejret natten til fredag (den mellem torsdag og fredag, hvis nogen skulle være i tvivl), på ægte Erasmus manér, som man siger hernede. Fødselsdagsfester i Erasmus regi plejer somregel at være temmeligt vilde - det må vi konstatere at min også var! Så vild at allerede et par i minutter i 12 ville folk begynde at synge fødselsdagssang - haha. Men det var en sjov nat/morgen - ja kom meget sent, eller tidligt om man vil, hjem! Selve min fødselsdag blev fejret det meste af dagen i sengen, med dertilhørende tømmermænd - om aftenen var der koncert med The Hives i Bilbao, som jeg egentlig havde fået penge til at se af Mor, Far, Laura, Jess + familie og Johan + familie, men da vi ikke kunne komme afsted måtte vi aflyse. I stedet tog jeg til fancy basketbold kamp (facy kom fra at en englæder ville ha sagt "I wanna see the basketball i fancy", men fik sagt "I really wanna see some fancy basketball" - man skulle nok ha været der). Det var en spændende afslutning på en ellers meget kedelig kamp - købte et halstørklæde, endnu et til samlingen.
Efter basket tog vi på en billig, men ellers god kinesisk restaurant, hvor vi endte med at sidde og fortælle jokes, og gik derfra med fulde fulde maver ind mod byen for at nyde et par øl. Det blev dog kun til en enkelt for mit vedkomne. Var fuldstændigt udkørt. Nuppede en af de meget praktiske natbusser, der kører hver time, hjem - den stoppede lige uden for min "plaza" meget meget praktisk!
Lørdag aften var der igen fødselsdagfest. Denne gang også for mig. Det var primært Stefi (fra Italien)'s fødselsdag. Vi tog på et Cidrería (en Cider-restuarant) inde i byen - der findes dog nogle bedre i de små landsbyer, men det her var lettest. Cider hernede er lidt anderledes end vi kender det fra DK. Det tappes fra store tønder i restauranten, og bør nydes i små portioner: så er smagen bedre. For 18 euro var maden lidt sparsom - ikke et sted jeg ville vende tilbage til. Vi hyggede os dog gevaldigt og da cideren flød efter maden kom humøret også helt i top! Da de lukkede for tønderne gik vi videre til stambaren: Molly Malone's. Efter det er min aften lidt sløret, men var hjemme temmeligt tidligt igen.
Søndag var jeg til hockey med Rachel. Vi skulle lige lure af om Guiseppe (Skotsk/Italiensk) duede til noget. Han kvitterede således vores fremmøde med at score et meget flot mål - thumps up! Stod af bussen tæt på stranden for at se om der ikke tilfældigvis var nogen man kunne nyde det gode vejr sammen med - det var der, og de havde endda en frisbee med og var klar på at spille en omgang ultimate. Lækkert! Så jeg måtte bide de sidste tømmermænd i mig og tyre nogle disks afsted - selvom mit hold tabte var det nu rart at få spillet igen!


Lige nu ser jeg bare frem til at Katherine kommer på lørdag! Det bliver fedt. Hun skal være her i 2 uger inden hun, sammen med en god veninde, tager på 500km pilgrimstur mod Santiago de Compostela (Det lyder som et dårligt skurkinde navn: "Frygt mig for jeg er Kompostela og lugter så fælt at din næse falder af!!! - muahahahha") . Nu skal jeg have afsluttet en opgave, der skal afleveres snarest muligt! Husk at der er billeder på Picasa! Har lejet lidt med mit kamera og taget nogle nat billeder, samt billederne fra min fødselsdagsweekend!

Ha det bra til vi ses!