onsdag den 30. april 2008

Hørt i Spanien 2

"Eddie are you ok, are you ok Eddie?"
- Jakob prøver at synge Michael Jackson

"...Det der egg-yolk..." (udtalt med l)
- Jakob om nogle meget, meget dyre kager: xaxus (udtales chachus)




søndag den 27. april 2008

Mere gå! (om muligt!!)

I morgen står den på mere gå tur - den her gang op af et bjerg... og frivilligt endda!
Jeg er glad for jeg ikke er Katherine fra på fredag af!

Men vi skal tidligt op! Tror det er det tidligste jeg skal op på en mandag i flere måneder - 7.30. Så jeg må hellere daffe.

Forresten så søsætter jeg snart min første videokrimi - det bliver en brag af en historie. Den italienske mafia er indblandet, grønlandske smuglere, og ualmindeligt store ænder vil også tage del i historien!

Når det' sagt, så vil jeg slutte af.

Sov godt.

Mojn!

ps:
husk billeder! Picasa

Hørt i Spanien

"Ae, ae computer"
- Kath om sit kamera - og Jakob

"Hvordan siger man egentlig ae, ae på engelsk? So so?"
- Jakob, der desperat prøver at udvide sin sproglige kundskaber

K: "Du er sød"
J: "Jeg er sød med dig - og tosset"

"Vi skal i Schlekers og købe neglerodsfjerner"
- Jakob, om Kath's neglerod

"Oppe i Jesus er der masser af cola"
-
Hørt på vejen ned af Monte Urgull og Jesus, fra en halv-dansker.

"Fong pei!?!?!?" (Angiveligt kinesisk for: "Hvem pruttede?")
-
Hørt kl ca. 3.30 på vej hjem fra byen.

torsdag den 24. april 2008

ømme fødder, kolde ben og en oplevelse rigere

Nu sidder Kath og jeg i min seng og stener med en fortjent halvkold Heineken, efter en lang dag. Meget lang, hvis du spørger vores trædepuder. Tror mine har redefineret begrebet "hård hud"!

Det var ikke planen at vi skulle gå så lang og så højt (ja det var stejlt - hvilket man os kan høre på mine videoer på Picasa) - men for hulan Hans Christian hvor var det flot! En lækker udsigt og dejligt vejr, for det meste. Billederne taler vel for sig selv.

Jagten på Neglerodsfjerner blev også officielt søsat efter at Kath næsten var ved at dø af smerterne deraf! Jävlans til gammel sigøjnerdame! (Husk at se videoerne på Picasa, eller giver det her ingen mening!)

Det var også dagen hvor vi fandt ud af at:
- mange steder er lukket i Donibane.
- gode tilbud ofte kun gælder mellem 13 og 15.30.
- man sagtens kan trekke/hike i 10krs-klipklapper fra Bilka.
- Verdens Ende, eller det der ligner, er tættere på San Sebastian, end man skulle tro.
- mad ikke koster det samme på den anden side af floden.
- man i gamle dage skulle ro flere tons død hval ind før den skulle slagtes.
- der ikke nødvendigvis er koldt på toppen (af verden) - eller ensomt for den sags skyld.
- Kath og jeg ligner turister! (Folk blev hvertfald ved med at snakke engelsk til os - but WHY?!)

d. 23/4-2008.
en stille og rolig dag. Kath er i en park for at få læst lidt i sin "Kiterunner", mens jeg er til noget tvunget frivillig konference om innovation og internationalisering - efter det gik vi på jagt efter et spansk nummer til Kath - vi endte (for forhåbentlig sidste gang) på en ikke anbefalelsesværdig restaurant, hvor servitricen var lige så dum og dårlig som hun var overvægtig, for at spise halvkolde burgere. Cola flaskerne var dog af en meget underlig størrelse. Da aftensmaden var overstået gik vi forbi en grønthandler og købte ind til is med frugt - mumsfilibaba!
Tidligere på dagen købte jeg "El Juego del Anel" - den nye bog og opfølgeren (ikke efterfølgeren) til Vindens Skygge - af samme forfatter: Carlos Ruiz Zafón. Er startet på den og det lader til at blive endnu en fornøjelig oplevelse!

og nu til noget helt andet:

Flybilletten hjem blev erhvervet igår! På den står der at jeg lander i Billund den 18/6-2008 kl 19.55! Glæder mig til at se jer alle igen!

Til sommer står den ellers på hårdt arbejde hos TDC og i LegoLand(forhåbentlig), indflytning med Kath, samt at lære at spille guitar (nu skal det være!)

"Live long and prosper" (eller "Dup dor a'az Mubster" på vulcansk)
- Captain Spock


Besøg fra Down Under

i Lørdags kom Katherine!

Yes! Havde glædet mig super meget, så det var fedt endelig at se hende igen.

De sisdte 6 dage er mere eller mindre fløjet forbi. VI har set ting jeg endnu ikke har set - nogle typiske turist ting. Der er allerede billeder på Picasa! Lige nu er vi på vej ud af døren til en del af San Sebastian, der skulle være super flot: San Pedro.

Skriver mere når vi kommer tilbage igen.

Mojn

ps. Jeg har forresten købt billet hjem til DK til den 18 Juni - så vi ses på Roskilde, på Jorden Rundt, på Flammen eller hvor end skæbnen nu fører os sammen!

onsdag den 16. april 2008

Fødselsdags weekend

Hej!

Den 11. april fyldte jeg 22 år! Orv det er mange hva? :P
Det blev fejret natten til fredag (den mellem torsdag og fredag, hvis nogen skulle være i tvivl), på ægte Erasmus manér, som man siger hernede. Fødselsdagsfester i Erasmus regi plejer somregel at være temmeligt vilde - det må vi konstatere at min også var! Så vild at allerede et par i minutter i 12 ville folk begynde at synge fødselsdagssang - haha. Men det var en sjov nat/morgen - ja kom meget sent, eller tidligt om man vil, hjem! Selve min fødselsdag blev fejret det meste af dagen i sengen, med dertilhørende tømmermænd - om aftenen var der koncert med The Hives i Bilbao, som jeg egentlig havde fået penge til at se af Mor, Far, Laura, Jess + familie og Johan + familie, men da vi ikke kunne komme afsted måtte vi aflyse. I stedet tog jeg til fancy basketbold kamp (facy kom fra at en englæder ville ha sagt "I wanna see the basketball i fancy", men fik sagt "I really wanna see some fancy basketball" - man skulle nok ha været der). Det var en spændende afslutning på en ellers meget kedelig kamp - købte et halstørklæde, endnu et til samlingen.
Efter basket tog vi på en billig, men ellers god kinesisk restaurant, hvor vi endte med at sidde og fortælle jokes, og gik derfra med fulde fulde maver ind mod byen for at nyde et par øl. Det blev dog kun til en enkelt for mit vedkomne. Var fuldstændigt udkørt. Nuppede en af de meget praktiske natbusser, der kører hver time, hjem - den stoppede lige uden for min "plaza" meget meget praktisk!
Lørdag aften var der igen fødselsdagfest. Denne gang også for mig. Det var primært Stefi (fra Italien)'s fødselsdag. Vi tog på et Cidrería (en Cider-restuarant) inde i byen - der findes dog nogle bedre i de små landsbyer, men det her var lettest. Cider hernede er lidt anderledes end vi kender det fra DK. Det tappes fra store tønder i restauranten, og bør nydes i små portioner: så er smagen bedre. For 18 euro var maden lidt sparsom - ikke et sted jeg ville vende tilbage til. Vi hyggede os dog gevaldigt og da cideren flød efter maden kom humøret også helt i top! Da de lukkede for tønderne gik vi videre til stambaren: Molly Malone's. Efter det er min aften lidt sløret, men var hjemme temmeligt tidligt igen.
Søndag var jeg til hockey med Rachel. Vi skulle lige lure af om Guiseppe (Skotsk/Italiensk) duede til noget. Han kvitterede således vores fremmøde med at score et meget flot mål - thumps up! Stod af bussen tæt på stranden for at se om der ikke tilfældigvis var nogen man kunne nyde det gode vejr sammen med - det var der, og de havde endda en frisbee med og var klar på at spille en omgang ultimate. Lækkert! Så jeg måtte bide de sidste tømmermænd i mig og tyre nogle disks afsted - selvom mit hold tabte var det nu rart at få spillet igen!


Lige nu ser jeg bare frem til at Katherine kommer på lørdag! Det bliver fedt. Hun skal være her i 2 uger inden hun, sammen med en god veninde, tager på 500km pilgrimstur mod Santiago de Compostela (Det lyder som et dårligt skurkinde navn: "Frygt mig for jeg er Kompostela og lugter så fælt at din næse falder af!!! - muahahahha") . Nu skal jeg have afsluttet en opgave, der skal afleveres snarest muligt! Husk at der er billeder på Picasa! Har lejet lidt med mit kamera og taget nogle nat billeder, samt billederne fra min fødselsdagsweekend!

Ha det bra til vi ses!

onsdag den 2. april 2008

Påske - 2. halvleg

Guten Heute Leute, eller Hola que tal? som man siger hernede.

Lige nu sidder jeg i et fly på vej fra Málaga til Madrid - det har godt nok været en lang uge. Økonomisk dyr, men jeg er også blevet tilsvarende klogere og rigere på oplevelser. Grundet tekniske problemer nåede jeg ikke den tidlige bus, men tog et tog senere. Jeg ankom til Salamanca kl meget koldt om natten og tog en taxi ind til det hostel hvor mine rejsepartnere Moni og Helene (hhv. fra Sverige og Tyskland), sov. Den næste dag brugte vi på at turiste rundt i Salamanca. Fik taget en milliard billeder, næsten - og hyggede mig gevaldigt med Helene og Moni. Vi startede dagen med at købe billetter til busturen til Málaga og derefter spise lidt frokost. Den første restaurant var i vores tilfælde den bedste. Hurtig service, billig mad og fulde maver, perfecto! Der var altså tanket op til en begivenhedsrig dag. Og det blev det. Selv knipsede jeg lidt over 200 gange i den super smukke universitets by.
Da alle butikker lukkede gik vi tilbage til det hostel hvor vi havde vores tasker og skulle vente på at klokken blev et. Vi brugte de par timer med pool, dart og de der spil hvor man skal skubbe 1 kr ind så de falder ned og skubber til nogle andre 1 kr, som skubber til nogle tredie 1 kr, og så falder der forhåbentlig nogle 1 kr ned. Det var ganske underholdende. Vi tog ind på stationen og ventede på bussen. ca 10 timer senere ankommer vi i Málaga.Ikke verdens flotteste by, men masser af liv - især shopping. Hvilket nok skyldes turisterne.
Den første dag var præget af nogle skyer og en del vind, så vi tog bare et kort smut til stranden og så vente på at Mikko og Riku kom.
De blev checket ind på vores hostel, Picassos Corner (som har vundet the Hoscar op til flere gange - Hoscar = hostelernes Oscar, hvoraf navnet Hoscar). Picassos Corner er super hyggeligt og havde en fed atmosfære og om aftenen var der altid en eller anden form for aktivitet; mad, ud og se på flamenco, brætspil - you name it.
Der var ikke den store forskel på vores dage - op mellem 9 og 10, morgen mad inden kl 10 og så af sted på stranden. Første rigtige strand dag var i El Palo, stadig en forstad til Málaga, og derfor også kunstig strand, men ikke desto mindre en hyggelig dag, hvor vi spiste og hyggede på stranden. Vi snakkede om mange forskellige ting, bl.a. at være glad for det man nu en gang har. Jeg var meget glad for min første caipirinha i Spanien - mmmm den var god. Jeg er også meget glad for min kæreste . Glæder mig enormt meget til du kommer! :-*
Den anden dag var vi på Playa San Andrés - lige ved siden af industrihavnen. Ikke noget vidunder, men Riku og jeg hyggede os gevaldigt mens Mikko lå med tømmermænd og pigerne slikkede sol. Der blev snakket om både med jaccuzi, skygge og grotter - hvilket leder mig til næste dag. Vi var blevet godt trætte af de urbane strande at vi besluttede os for at besøge en strand, som vi havde fået anbefalet. Først stod vi af i Nerja, ca 50 km øst for Málaga langs kysten. Her brugte vi et par timer på stranden hvor efter vi tog videre til en lille bitte strand i en lille kystlandsby som hedder Maro. Det var nok en af de bedre beslutninger på turen - hold op en flot strand. Har også brugt mit kamera flittigt her. Vi spiste på den ene restaurant, der var plads til på stranden inden vi havde planlagt at mens drengene så på grotter slikkede pigerne sol - desværre vriklede jeg om på anklen og var nødsaget til at blive og hvile foden på stranden. Det fortryder jeg slet ikke. Det var en fantastisk dag sammen med to fantastiske mennesker. Jeg er ved at få nogle rigtigt gode venner hernede!
4 dagen stod for mit vedkomne på afslapning på Picassos Corner da min fod forbød mig at vandre alt for meget rundt. Heldigvis havde de en lækker lækker tagterrasse hvor jeg kunne tage lidt sol og læse nogle få lektier.
Om turen fra Málaga til Bilbao er der ikke så meget at fortælle om. Dog fik jeg alle de 4 andre + et par løse passagerer til at grine da jeg imiterede en spansk flykaptajn da vi var ved at boarde. Vi var alle godt trætte og fjollede. Under turen diskuterede vi meget hvordan vi skulle komme fra Bilbao til San Sebastian - Helene fik den geniale idé at vi skulle leje en bil. Før denne havde vi været igennem mange forskellige forslag, der bl.a. bød på camping, tomlen og spørge efter lift ved bagage båndet. For 96,66 € og 100€ depositum kunne vi leje en Citroen Picasso (sjovt, at det lige skulle være den bil, hva?) i et døgn. Det var det bedste løsning vidste det sig. For i bilen blev der fortalt røverhistorier, jokes og grinet en hel del hele vejen til San Sebastian og idag har vi brugt den til at købe stort ind.

At være tilbag i 8 graders varme og regn er temmeligt deprimerende, når man kommer fra 25, let brise og ikke en sky på himmelen. kan vist roligt sige at jeg lider af en stor omgang hjemve - men mon ikke der går over når hverdagen igen melder sig?

Som sædvanligt mit indlæg i dag også på den gode side af klokken 24.

Håber i nyder billederne - i må stadigt meget gerne bruge dem og kommenterer alt det i lyster.
I får lige et link: Picasa
De albums de drejer sig om er: "Salamanca", "Málaga" og "Nerja og Maro".
Husk at tjekke "Her bor jeg", som jeg opdaterer løbende. De nyeste billeder er at finde nederst i galleriet.

Til jer der ønsker at sende fødselsdagshilsner så modtages de MEGET gerne på følgende adresse:

Jakob R. Jakobsen
Plza. Armerías 4, 7C
20011 San Sebastian
España/Spain/Spanien (bare en af de 3 er nok :P )

Nyd sneen - så nyder jeg regnen.

Agur